Hængekøjens udvikling
Hængekøjen kan spores langt tilbage, hvor den dengang blev anvendt af meget praktiske årsager. I dag benyttes hængekøjen primær til nydelse og afslapning. Læs med her og bliv klogere på hængekøjens anvendelse og udvikling gennem tiden.
Hængekøjen spottet flere gange i historien
Igennem tiderne er hængekøjen blevet spottet flere gange i historisk øje med. Både blandt indianere, opdagelsesrejsende og slaver i forbindelse med slavehandel.
Indianerne
De første hængekøjer blev opfundet af vestindiske og mexicanske indianere før 1500 tallet. Den gang var der ikke det store udvalg af boxmadrasser som vi kender i dag, så indianerne sov i telte/tipier på jorden. Indianerne fandt ud af, at hvis de hævede tæppet de sov på op i luften, kunne de undgå nærkontakt med slanger og andet farligt kryb. Dermed kunne de opnå en langt bedre søvn.
Christoffer Columbus og de øvrige spanske opdagelsesrejsende fik øje på hængekøjen under deres verdensfærd, og dem tog de med sig hjem til Spanien. Hængekøjen blev dog ikke det fortrukne sovested, men europæerne fik øjnene op for køjen.
Slavehandel
Mange europæiske lande, herunder Danmark solgte slaver i Afrika, der derefter blev sejlet til Vestindien. Dengang anså man mennesker med en anden hudfarve, som en købsgenstand eller objekt. Det var nemlig sådan, at jo bedre ”stand” slaven var i, jo flere penge fik slavehandleren. Når slaverne var blevet solgt, fik de et brændemærke, så de vidste, hvem der havde handlet dem. Derefter gik turen i en fangekælder, hvor slaverne ventede på slaveskibet til Indien.
En rejse på slaveskibet til Indien kunne tage 2-3 måneder, og var ikke en dans på roser, for slaverne. De blev lænket på hænder og fødder på slavedækket i en hedende varme, hvor de væltede rundt i deres eget og andres tis, afføring og opkast. Mange af slaverne blev alvorligt syge og døde undervejs. Dem, der nåede frem til Indien blev igen solgt til købmænd, der kunne gå og se på dem, som en hvilken som helst anden købsvare.
Slaveri i Danmark
Servingene (de fattige, der havde underskrevet arbejdskontrakt i 3 år) og straffefangere blev i 1600 tallet betragtet som såkaldte slaver, og skulle arbejde i forskellige plantager på øen Skt. Thomas. De fattige mennesker delte hængekøjer med forbryderne mens de sejlede fra København til øen Skt. Thomas, der normalt varede 4 måneder. Slaverne opholdte sig på nederste dæk, hvor maden var lig med mug og fordærvelse. Hver 5. mand ombord døde på turen og dem, der nåede frem var meget syge.
Hvis man skal se positivt på sejlturen fra Danmark til Skt. Thomas, så sov slaverne i hængekøjer, og blev derfor fri for at vælte rundt i opkast og afføring – som de jo netop gjorde på båden til Vestindien.
Opsamling og overblik
Før 1500 tallet blev hængekøjen opfundet af vestindiske og mexicanske indianere, der brugte deres sovetæppe til køje, for at slippe for slangebid og insekter.
De opdagelsesrejsende under Christoffer Columbus ledelse fik øjnene op for hængekøjen, og tog den med til Europa eller rettere Spanien.
I 1500/1600 tallet blev slaveri og slavehandel udbredt, hvor Danmark også handlede med slaver. Der sejlede en slave-transport fra København til øen Skt. Thomas. Turen tog cirka 4 måneder, og her sov slaverne på nederste dæk i hængekøjer.
Derefter blev hængekøjen en velkendt seng for rigtig mange sømænd. Pladsen på båden var trang ombord, og det var svært at falde ud af den, når båden vippede og bølgerne høje.
Selv den dag i dag sover mange sømænd i hængekøjer ude på havet. Ja, sågar også eleverne på skoleskibene.
Skoleskibene
Skoleskibet Danmark og skoleskibet Georg Stage har i mange år tilbudt deres studerende ombord hængekøjer, som soveplads. Georg Stage skibet gennemgik en massiv renovering i år 2016. Dog blev alle sovepladser bevaret, hvilket vil sige, at eleverne den dag i dag stadig sover i hængekøjer.
Som du kan læse, så er hængekøjen blevet spottet mange forskellige steder i verden. Den har haft praktiske formål, der også bevidner om forfærdelige livshistorier og omstændigheder.
I dag forbinder vi hængekøjen med afslapning og hygge, hvilket er yderst dejligt.